Profil

Jeg startede KRUSE LUFTFOTO i 1990 efter at have arbejdet som sælger for Ariel Foto gennem nogle år. Det gjorde jeg, fordi jeg havde fået lyst til at blive selvstændig og havde fundet ud af, at jeg havde talent for serviceminded, personligt salg og en veludviklet sans for kvalitet! I dag har jeg 25 års erfaring med luftfoto.

Hvorfor luftfoto?
Jeg valgte luftfoto, fordi jeg havde fået smag for luftfotografering, og fordi kundekredsen, primært landmænd, tiltalte mig: Jeg har altid haft interesse for landbrug og synes, at landmænd er behagelige folk at besøge, at vi får nogle gode snakke osv.

At arbejde med luftfotografering er at arbejde med mennesker og menneskers livsværker!

Når jeg sælger et luftfoto til en kunde, sælger jeg kunden et billede af hans historie, som er skabt i tæt dialog med kunden, og her er der ikke plads til at gå på kompromis med kvaliteten!

Kvalitet for mig er, når det ikke kan blive bedrere efter de givende omstændigheder!

Selvlært billedmager fra A til Z
Jeg har en meget variabel arbejdsuge. Når der er vejr til det, flyver jeg, regner det, laver jeg billeder, og ellers kører jeg rundt og besøger eventuelle kunder.

Jeg er autodidakt fotograf og bruger et Nikon D800, 36 megapixels, som noget af det bedste i dag. Sammen med mine 25 års erfaring som luftfotograf går det hele op i en højere enhed.

Billederne laver vi selv helt færdige. Det er min kone, der rediger og printer billederne ud, mens jeg laminerer, indrammer, pakker og sender.

Jeg er uddannet pilot og flyver i en Aeroprakt A-22 Foxbat, kaldet (A22), som jeg købte, da jeg blev færdig som pilot. På min lille lystejendom ved Silkeborg har jeg har anlagt en flyveplads og bygget en hangar. Så hvis ikke det er mig, der fotograferer fra luften, er det mig, der flyver!

Som sælger sætter jeg service i højsædet og vil, så vidt det er muligt, gøre alle kunder tilfredse.

Ud over mig selv er vi i dag 3 sælgere, en deltidskontormand og min kone en gang imellem.